Svindelopkald - læg på og ring selv tilbage

Hvis et opkald gør dig bange, stresset eller får dig til at holde det hemmeligt, så læg på og ring selv tilbage på et nummer, du har fundet selv, for eksempel det på bagsiden af dit betalingskort eller i din banks app. Nummeret på skærmen beviser ingenting, for et nummer kan forfalskes. En rigtig bank eller et rigtigt politi vil aldrig bede dig flytte penge til en "sikker konto" eller oplyse koder.

Hvorfor virker svindelopkald så godt?

Et opkald foregår her og nu. Du kan ikke sætte det på pause, tænke dig om eller spørge en ven. Den, der ringer, bestemmer tempoet, og det udnytter svindlere helt bevidst. De skaber frygt ("din konto er under angreb"), travlhed ("vi skal handle med det samme") og autoritet ("det er sikkerhedsafdelingen").

Hvis du tog telefonen, eller endda fulgte med et stykke tid, så er det ikke, fordi du var uforsigtig. Opkaldene er lavet af folk, der gør det som deres job. Målet her er enkelt: at give dig én vane, der virker, selv når opkaldet lyder meget overbevisende.

Kan jeg stole på nummeret på skærmen?

Nej. Et nummer kan forfalskes, så et opkald kan se ud, som om det kommer fra din bank, et lokalt nummer eller endda en, der står i dine kontakter. Et kendt navn eller nummer på skærmen er ikke bevis for, hvem der ringer.

Se nummeret som et fingerpeg på sit højeste. Det vigtige er, hvad den, der ringer, beder dig om at gøre.

Hvordan lyder de her opkald typisk?

Historierne skifter, men mønsteret er det samme: Nogen, der lyder officielle, skal have dig til at handle hurtigt og holde det for dig selv.

• "Bankens sikkerhedsafdeling". De siger, der er mistænkelig aktivitet på din konto, og at du skal flytte dine penge til en "sikker konto", oplyse en kode eller godkende en MitID-anmodning. Din rigtige bank beder aldrig om det.
• "Politiet" eller en anden myndighed. De siger, at du er en del af en efterforskning, eller at dit kort er fundet hos en kriminel, og de vil have din pinkode, dine kort eller din hjælp til at "fange" nogen. Politiet beder ikke om pinkoder, og de vil ikke have dig til at aflevere kort eller overføre penge.
• "It-support". De siger, at din computer har en virus eller er hacket, og vil have dig til at installere et fjernstyringsprogram eller betale for en løsning. Rigtige firmaer ringer ikke ud af det blå om et problem på din computer.
• "Din pårørende er i knibe". En panisk stemme siger, at der er sket en ulykke, at de er anholdt, eller at de har mistet deres telefon, og at de har brug for penge med det samme.

Kan en svindler kopiere stemmen på en, jeg kender?

Ja, det kan lade sig gøre. AI-værktøjer kan efterligne en stemme ud fra en ret kort optagelse, for eksempel en video, der er lagt på nettet. Så en stemme, der lyder præcis som din søn, din datter eller dit barnebarn, er ikke bevis for, at det er dem.

Den klassiske version er et opkald eller en talebesked fra "en pårørende" i panik, fra et nyt nummer, hvor der bliver bedt om penge, hemmeligholdelse eller begge dele. Frygten er ægte, og det er netop pointen.

Det hjælper at:

1. Lægge på og ringe til personen på det nummer, du allerede har.
2. Ringe til en anden, der ville vide, hvor personen er, hvis du ikke kan få fat i vedkommende.
3. Aftale et fælles kodeord i familien, som I kun bruger i en rigtig nødsituation. Den, der ikke kan det, er ikke den, vedkommende udgiver sig for at være.

Rigtigt opkald eller svindel?

Hvad er den gyldne regel?

Læg på, find nummeret selv, og ring tilbage. Tre skridt hver gang, også selvom den, der ringer, lyder venlig, og allerede kender dit navn.

• Find nummeret selv. Brug nummeret på bagsiden af dit betalingskort, i bankens app eller på et brev fra dem, eller skriv selv den officielle hjemmesideadresse. Brug aldrig et nummer, som den, der ringede, gav dig, et nummer fra en sms eller en "ring tilbage"-knap i en besked.
• Vent lidt. Nogle telefonlinjer kan forblive forbundet, efter du har lagt på, så svindleren kan stadig være på linjen. Vent et par minutter, før du ringer, eller brug en anden telefon.
• Spørg de rigtige. Var det din bank, så fortæl dem, hvad der skete. Var det en pårørende, så ring til vedkommende.

En ægte opringer vil gerne lade dig tjekke. En svindler vil prøve at holde dig i røret. Den reaktion siger meget.

Hurtig tjekliste

• Giv aldrig pinkoder, adgangskoder, kortoplysninger eller engangskoder videre, uanset hvem der spørger.
• Godkend ikke en MitID-anmodning, du ikke selv har startet.
• Flyt aldrig penge til en "sikker konto". Banker og politi gør det ikke.
• Installer ikke programmer og giv ikke fjernadgang til en, der har ringet til dig.
• Vær på vagt, hvis nogen siger "fortæl det ikke til nogen" eller "læg ikke på".
• Sig "jeg ringer tilbage", og gør det så på et nummer, du selv har fundet.
• Aftal et kodeord i familien til nødsituationer.

Hvad gør du, hvis det allerede er sket?

Træk vejret først. Det sker for kloge og forsigtige folk, og det vigtigste er at handle hurtigt, ikke at have det dårligt over det.

1. Kontakt din bank med det samme på nummeret fra dit kort eller din app. Fortæl, at du kan være blevet svindlet, og bed dem spærre kort og stoppe eller tilbagekalde betalinger, hvis det kan lade sig gøre.
2. Spær MitID på mitid.dk, hvis du har givet koder eller godkendelser væk.
3. Skift adgangskoder på de konti, du kan have afsløret, og start med din e-mail og netbank. Slå totrinsbekræftelse til.
4. Har du installeret et program, så tag enheden af nettet og få en, du stoler på, til at tjekke den.
5. Gem beviserne: nummeret, tidspunktet, beskeder og betalingsoplysninger.
6. Anmeld det til politiet på politi.dk.
7. Fortæl det til familie eller venner. Det hjælper dem med at være på vagt, og så er der nogen, der kan støtte dig.

Til sidst

Du behøver ikke at vurdere hvert eneste opkald i øjeblikket. Du skal bare huske ét træk: læg på og ring tilbage på et nummer, du selv har fundet. Scamory er ved at blive bygget til at hjælpe folk og familier med at tjekke den slags sammen.